top of page

Her er 4 oplevelser fra mine kunder i genren boudoir, nudeart og gravididitetsfotofrafering. 

 

Heidi, Frederikssund - boudoirfotografering

 

Min mand blev ikke bare glad – han er himmelhenrykt og VILDT glad for de 2 portrætter, han fik i morgengave. Det var en kæmpeoverraskelse for ham, at jeg havde ”turdet” at få taget sådanne billeder, og han har spurgt en del ind til, hvordan det var, hvordan det foregik, og jeg har glad delt alle mine gode oplevelser omkring forløbet.

 

Som jeg sikkert allerede har fortalt dig, så havde jeg dit nummer liggende i temmelig lang tid, før jeg fik taget mig sammen til at ringe. Rigtig godt at jeg gjorde det – for allerede i løbet af vores første telefonsamtale fik jeg svar på en masse spørgsmål, og jeg havde efterfølgende fuld tillid til, at det ville blive en positiv oplevelse.

Telefonsamtalen betød, at jeg rent faktisk så frem til – og glædede mig til at få taget billederne samtidig med, at jeg også var enormt spændt. 

 

Musikken, der spillede i baggrunden, kaffe og vand lige ved hånden - og din afslappede og rolige facon, var alt sammen med til at gøre, at jeg ikke et sekund var i tvivl om, at det ville blive nogle gode og sjove timer. 

 

Jeg havde forestillet mig, at det ville blive meget vanskeligt for mig at være naturlig og afslappet og havde også tænkt, at det kunne være enormt grænseoverskridende at stå helt afklædt overfor en fremmed mand. Men netop fordi hele stemningen var så afslappet og ja.. nærmest hyggelig, så blev det en af de mest positive oplevelser, jeg nogensinde har haft i forbindelse med en fotografering.

Det skal også siges, at du fremtræder dybt professionelt og seriøs, hvilket naturligvis også betød, at jeg havde fuld tillid til, at vi nok skulle få nogle gode billeder ud af dagen. 

 

Jeg havde en oplevelse af, at du var 100 % til stede og knoklede for at tage de bedste motiver nogensinde:-) Det, syntes jeg, betyder meget, når kunden får en følelse af, at han/hun er den vigtigste person i rummet – lige på dét tidspunkt. Den følelse fik du på fornemmeste vis frem i mig, og jeg kørte derfra med en glad og forventningsfuld fornemmelse i maven – og kunne næsten ikke vente med at se billederne.

 

 Hele ”efterforløbet” med udvælgelse, bestilling og afhentning af billeder har også kørt fuldstændig på skinner og som aftalt. En rigtig rigtig god og positiv oplevelse, som jeg gerne fortæller om til venner og bekendte 

 

Min yngste datter har i øvrigt set begge print og synes, hendes mor ser ”vildt godt ud” - og det er da bare skønt, ikk.

 

Mange hilsner og tak for en fantastisk god oplevelse

 

Heidi

 

 

Sarah, Værløse - boudoirfotografering 

 

At arbejde med Henrik har været en udelukkende positiv oplevelse!!

Henrik udviste en sjælden tålmodighed, engagement og fleksibilitet. Henrik var også god til at lytte til mine tanker og ønsker, hvorefter han kryderede dem med hans professionelle viden og kretivitet.

Vores 2 timer i studiet fløj af sted på munter vis, men, set i bakspejlet, var det 2 timers hårdt koncentreret arbejde.

Det efterfølgende arbejde med billederne spændte også af med en sideløbende konstruktiv dialog, så jeg følte mig tryg i forhold til det endelige resultat, som jeg er 100 % tilfreds med.

Derfor glæder jeg mig allerede  til næste gang!


Mor til 4 :-)

 

 

 

Lone, Fårevejle - boudoir- og nudeartfotografering

 

Havde et dejligt shoot sammen med Henrik !! Den stod på nudeart og lidt boudoir, som vi havde aftalt på forhånd..

Kendte ikke Henrik i forvejen, så det var lidt spændende...om vi nu 'klikkede'/ku' snakke sammen, især når jeg nu sku stå nøgen foran kameraet.


De tanker blev nu hurtigt fejet af vejen, da jeg hilste på Henrik, og vi straks begyndte at snakke....han er simpelthen så nem og snakke med.....afslappet og helt nede på jorden, dejligt !!


Og da vi arbejdede.....er Henrik så professionel og grundig, at man prøver virkelig at gøre sit yderste for at få de bedste skud i kassen.

Super positiv shoot.....og bestemt ikke det sidste!! 

 

 

 

 

Wioleta, Brøndbyøster - graviditets- og nudeartfotografering

 

Jeg har flere gange brugt Henrik som fotograf:-) Han er professionel og meget kreativ, arbejder hårdt på at skabe de bedste billeder, og så føler jeg mig tryg I hans selskab.

 

Han har masser af ideer til, hvordan billederne kan komme til at se ud, og han er god til at hjælpe mig til at slappe af og finde mine bedste vinkler:-)

 

Jeg kan kun give Henrik mine bedste anbefalinger!! Tusind tak for nogle gode billeder!!

 

 

 

 

 

Sara, København, Graviditetfotografering

 

Henrik var simpelthen bare så professionel og afslappet igennem hele forløbet. På trods af at jeg hader at posere foran et kamera, fordi jeg typisk føler det akavet, så følte jeg mig virkelig tryg selvom jeg var helt nøgen. :-)

 

bottom of page